Tjener projektet penge, når alle timer og udgifter tælles med? Få styr på projektøkonomi, dækningsbidrag og samlet overskud.
Billedet er AI-genereret
Hvad tjener projektet faktisk?
Et projekt kan se indbringende ud, fordi den aftalte pris overstiger de omkostninger, virksomheden indtil videre har registreret. Det viser dog ikke, hvad opgaven reelt giver. Først når timer, materialer, udlæg og underleverandører er registreret på den rigtige projektsag, og det resterende arbejde er vurderet, kan virksomheden bedømme den forventede indtjening. Lave registrerede omkostninger kan skyldes manglende oplysninger frem for et godt resultat.
Hold fire beløb adskilt. Den aftalte pris viser, hvad kunden har accepteret at betale for leverancen. Budgettet viser virksomhedens forventning til indtægter og omkostninger, før arbejdet begynder. De registrerede omkostninger viser det forbrug, der indtil videre står på sagen. Det fakturerede beløb viser, hvad virksomheden har sendt til kunden. Beløbene må gerne være forskellige. Forskellen kræver blot en forklaring.
Tænk på en sag med en aftalt pris på 250.000 kr. og et oprindeligt omkostningsbudget på 170.000 kr. Virksomheden har registreret 90.000 kr. i omkostninger og faktureret 150.000 kr. Sagen ser umiddelbart positiv ud. Hvis medarbejderne mangler at registrere 300 timer, en materialeleverance eller en underleverandørfaktura, viser tallene dog kun en del af forbruget. Derfor bør virksomheden vurdere resultatet ud fra både registrerede omkostninger og forventede resterende omkostninger.
Saml alle omkostninger på samme projektsag
Brug projektsagen som fælles sted for alle økonomiske bevægelser, der vedrører opgaven. Det gælder medarbejdertimer, materialer fra lager eller leverandører, kørsel, andre udlæg og underleverandørernes fakturaer. Når medarbejdere bogfører forbruget på andre sager eller først registrerer det ved månedens slutning, bliver den løbende vurdering mindre sikker.
Timer kræver særlig opmærksomhed. En medarbejder kan glemme at registrere tiden eller vælge den forkerte sag. Så får projektlederen et for lavt billede af forbruget. Det kan påvirke både fakturering, bemanding og aftaler om levering. Sæt derfor en fast frist for registrering og godkendelse. Følg op, hvis timer mangler, eller hvis registreringen afviger fra det arbejde, medarbejderen har udført.
Knyt også materialer og udlæg tydeligt til den konkrete opgave. Det samme gælder underleverandørernes arbejde. En faktura, der kommer efter projektets afslutning, kan ændre resultatet. Følg derfor åbne indkøb, modtagne varer og forventede fakturaer, selv om virksomheden endnu ikke har bogført de endelige bilag. Skriv forventningen ind i projektets aktuelle vurdering, så sagen ikke ser bedre ud end den er.
Beregn timer efter samme princip
Timeomkostningen påvirker resultatet markant. Aftal derfor, hvilke omkostninger der skal indgå, og brug den samme metode på sammenlignelige sager. Virksomheden kan for eksempel beregne timer ud fra løn alene eller kombinere løn med relevante personale- og driftsomkostninger. Valget afhænger af formålet med opfølgningen. Det afgørende er, at medarbejderne kender metoden, og at virksomheden bruger den konsekvent.
Hvis virksomheden beregner timer med forskellige satser uden en klar forklaring, bliver sammenligningen misvisende. En lav timeomkostning kan få et projekt til at se bedre ud, end det er. En højere intern sats kan omvendt være relevant, hvis virksomheden vil vurdere, om opgaven bidrager til den samlede økonomi. Brug derfor ikke en sats, der skjuler de omkostninger, virksomheden faktisk vil belyse.
Skeln mellem dækningsbidrag, projektresultat og virksomhedens samlede overskud. Dækningsbidraget beregnes som omsætning minus variable omkostninger og skal bidrage til at dække faste omkostninger og skabe overskud. Hvis projektberegningen også indeholder fordelte faste omkostninger, eksempelvis administration, skal det fremgå tydeligt. Aftal derfor, hvilke omkostninger projektets resultat omfatter, og brug samme definition ved sammenligning af sager. Et positivt projektresultat er ikke i sig selv dokumentation for, at virksomheden samlet har overskud.
Følg afvigelser og resterende arbejde fast
Et økonomisystem kan samle tallene, men virksomheden skal også følge en fast arbejdsgang. Ved hver opfølgning bør projektlederen sammenholde budget, registrerede omkostninger, fakturering og forventninger til resten af arbejdet. Gem det oprindelige budget som plan. Hvis virksomheden overskriver planen med faktiske tal, forsvinder grundlaget for at se afvigelsen.
Stil konkrete spørgsmål: Har medarbejderne brugt flere timer end planlagt? Mangler der omkostninger? Har medarbejderne udført ekstraarbejde uden kundens godkendelse? Hvor meget arbejde mangler, og hvilke omkostninger forventer virksomheden til resten? Skriv svarene ind i projektets aktuelle prognose. Et lavt forbrug kan dække over, at en stor del af arbejdet stadig mangler.
Få ekstraarbejde godkendt, før medarbejderne udfører det, når det er muligt. Aftalen bør beskrive omfang, pris eller beregningsgrundlag og eventuelle ændringer i tidsplanen. Hvis virksomheden ikke kan fakturere udført arbejde, reducerer det indtjeningen direkte. Når ændringer ikke kan undgås, skal medarbejderne registrere dem på sagen og forklare årsagen. Så kan projektlederen vurdere konsekvensen, før sagen afsluttes.
En kort, fast gennemgang gør det lettere at reagere på afvigelser i tide. Virksomheden kan ændre bemandingen, opdatere leveranceplanen eller afklare en ændring med kunden. Formålet er at kende forskellen mellem planen, det registrerede forbrug og det arbejde, der stadig mangler.
